Bornholmsk skole dropper kønsopdelt undervisning
Åvangsskolen i Rønne går tirsdag tilbage til almindelig undervisning, efter at et forsøg har skabt stor debat.
Egentlig var det meningen, at de tre 8.-klasser på Åvangsskolen i Rønne skulle deles op i to hold frem til vinterferien. Et hold med piger og et hold med drenge.
Men forsøget bliver nu stoppet. Det sker fra tirsdag, skriver TV2 Bornholm.
Tv-stationen citerer en besked fra skolens ledelse på forældreintranettet Aula. Her står der:
- Måske har vi været naive, men vi havde ikke forudset, at holddelingen ville give så megen uro - så af hensyn til børn og voksne vælger vi altså nu at gå tilbage til den almindelige klasseundervisning i ønsket om at skabe arbejdsro for alle på 8. årgang, hedder det i beskeden fra ledelsen.
Skoleleder Thomas Mogensen fortalte i sidste uge, at beslutningen om at opdele klasserne var taget, fordi drengene og pigerne forstyrrede hinanden.
Det handlede ikke om at opdele i køn, men om at skabe mere ro og motivation for eleverne.
Beslutningen har dog vakt stor debat. Ikke mindst blandt forældrene, hvor en del har haft svært ved at forstå det gavnlige i opdelingen.
Ledelsen skriver i Aula-beskeden, at man nu vil evaluere forløbet og tage ved lære af de erfaringer, man har gjort.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker