Salamanderjagt og hjemmebyggede huler i skoven er truede aktiviteter i børnefamilien. Flytning fra land til by og alverdens fritidsaktiviteter presser naturoplevelserne ud af kalenderen, skriver Politiken.
Syv ud af 10 børn i alderen fem til 12 år tilbringer mindre end fire timer i naturen i løbet af en almindelig uges hverdage. Og hvor 59 procent af nutidens bedsteforældre var ude i naturen hver eneste dag i sommerhalvåret, da de selv var børn, gælder det kun 26 procent af deres børnebørn.
Det viser en rapport fra Danmarks Naturfredningsforening. Undersøgelsen er gennemført af Gallup, som har spurgt mere end tusind bedsteforældre og et tilsvarende antal forældre om deres børns forhold til naturen - og om hvordan de selv brugte naturen, da de var i samme alder.
Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Else Christensen peger blandt andet på den svindende landbefolkning og det øgede antal bybørn som en naturlig årsag til den nu mere begrænsede naturkontakt.
- Og så er der jo alt det andet, der tager børnenes tid: fjernsyn, computer og fritidsaktiviteter. 90 procent af alle børn går til én eller flere ting, så de sidder ikke bare og glor ud i luften, forklarer Else Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker