Tre danske børn, som gennem to et halvt år har været bortført af deres far til det uroplagede Libyen, er nu på vej mod Danmark, skriver DR Nyheder.
Udenrigsministeriets borgerservice bekræfter, at børnene er rejst ud af Libyen.
- Jeg kan bekræfte, at de er rejst ud af Tripoli den 2 marts, og at udenrigsministeriet har været i løbende kontakt med dem. De har det godt, men de er trætte og glæder sig til at komme hjem til deres mor, siger Jette Samuel Jeppesen til Ritzau.
Børnene, to piger på henholdsvis 18 og 16 år og en dreng på 14 år, er født og opvokset i Danmark. I 2008 blev forældrene skilt, og deres far flyttede til sit hjemland Libyen, mens moderen blev i Danmark sammen med børnene.
Hun er oprindelig fra Tunesien, og det var under en ferie her, at børnene blev bortført af deres far, som kom kørende i bil fra Libyen.
Siden har de boet hos faderens familie i hovedstaden Tripoli og kun haft kontakt med deres mor over telefonen. Den seneste tid har de boet ved deres onkel, fordi faderen sider i fængsel.
Selv om hun har forældremyndigheden, har hun intet krav på at få børnene udleveret, da der ikke eksisterer en aftale mellem Danmark og Libyen om udlevering af borgere. Derfor gælder libysk lov, så længe børnene opholder sig i Libyen.
Men moderen og Udenrigsministeriet har ikke opgivet kampen, og derfor er børnene nu på vej hjem til deres mor i Danmark, som i alle årene har de forsøgt at få børnene hjem
Udenrigsministeriet vil ikke fortælle yderligere om sagen med henvisning til tavshedspligten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde