- Det er ikke altid de lette løsninger, der er de rigtige, og vi har haft en meget god dialog, siger Stine Bosse til Ritzau.
Bestyrelsen valgte i stedet at frede teaterchef Erik Jacobsen og balletmester Nikolaj Hübbe til trods for blæsten omkring samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere
For Stine Bosse har fortsat tillid til ledelsen, som, hun mener, er klar til at gøre en ekstra indsats for at komme den dårlige stemning på nationalscenen til livs.
- Når man selv kan se og er reflekteret over, at man kan gøre tingene anderledes, så er det min erfaring med ledelse, at der er noget at bygge på, fastslår bestyrelsesformanden.
Bosse tilføjer, at Det Kongelige Teater nu sætter nogle forskellige tiltag i gang for at sikre en bedre kommunikation mellem ledelse og kunstnerne.
- Det kommer til at handle om overordnede strukturer, og hvordan man på tværs af kunstarterne sikrer et bedre samarbejde. Det handler også om at være nærværende, til stede og i dialog, siger hun.
Men det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden:
- Jeg tror, man skal passe på med at love, at store forandringer sker meget hurtigt.
- Men jeg håber, at man inden for en overskuelig fremtid vil kunne mærke, at der er en lydhørhed og et nærvær, og at man frem for alt kan mærke, kommunikationslinjerne bliver klare og tydelig, lyder det fra bestyrelsesformanden.
Bosse vil også selv spille en aktiv rolle i at få teatret på fode.
- Jeg bliver en bestyrelsesformand, der er noget tættere på den daglige ledelse, end jeg ville være, hvis ikke vi havde været igennem denne proces, siger Stine Bosse.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker