Stine Bosse siger i dag til Jyllands-Posten, at hun inden længe vil være klar med en løsning, som offentligheden til den tid vil få kendskab til, men hun placerer gerne et ansvar for den dybe krise allerede nu.
- Der tegner sig et billede af et alvorligt ledelsessvigt, siger Stine Bosse.
- Man kan diskutere frem og tilbage, hvor det endelige ansvar ligger, men når alt kommer til alt, ligger det ledelsesmæssigt hos Erik Jacobsen, siger hun.
Dansernes henvendelse til bestyrelsen er den foreløbige kulmination på et forløb, der begyndte sidste sommer.
Jyllands-Posten afslørede en intern konsulentrapport, der beskrev en ballet præget af konflikter, dårligt arbejdsmiljø, frygt for balletchef Nikolaj Hübbes humørsvingninger og et eskalerende kokainmisbrug blandt danserne, heriblandt også Nikolaj Hübbe.
Dengang fik teaterchef Erik Jacobsen lagt låg på konflikten ved at give danserne løfter om forbedringer. Men i henvendelsen til bestyrelsen i denne uge udtrykker danserne total mistillid til ledelsen.
Blandt andet fordi den ikke havde gennemført de lovede forandringer. Stine Bosse bakkes i dagens avis op af en lang række ledelseseksperter. Blandt dem Peter Hanke.
- Hvor er ledelsen? Det er det, der går igen. Der er ingen ledelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker