Intet tyder på, at nogen har gjort alvor af deres trusler om boykot af Lars von Trier og hans film 'Melancholia' efter den danske instruktørs udtalelser om nazisme på Cannes-festivalen for to måneder siden.
- Der er fuldstændig ro i lejren. Det virker, som om alle har taget hans undskyldning for gode varer, siger chefen for filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, til B.T.
- Vi har ikke oplevet yderligere reaktioner i udlandet, siger Zentropa-chef, Aalbæk Jensen, som under filmfestivalen havde mange vrede distributører i tale.
Herhjemme er filmen med kun 50.000 solgte billetter ikke blevet nogen sindsoprivende succes.
Men til gengæld har den på verdensplan allerede langt overgået Lars von Triers forudgående film, 'Antichrist'.
Ifølge den amerikanske hjemmeside Box Office Mojo - som indsamler biograftal fra hele verden - har 'Melancholia' på nuværende tidspunkt indspillet næsten to millioner dollar.
Og det på trods af at filmen endnu ikke har haft premiere i en lang række af de store territorier som USA og Sydamerika. Eller vigtige von Trier-lande som Frankrig, Italien, Tyskland og England.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned