Hverken Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas eller Paprika Steen finder det rimeligt, at Københavns Teater har fyret den succesrige chef på Gasværket, Jon Stephensen.
Sammen med 55 andre personligheder fra film- og teaterbranchen og kulturmiljøet har de skrevet under på et åbent brev, der mandag blev sendt til bestyrelsen for Københavns Teater og til bestyrelsen for Gasværket.
De opfordrer samtidig de to instanser til "at besinde sig" og annullere den opsigtvækkende afskedigelse.
I brevet hedder det, at ud fra de oplysninger, som hidtil har været tilgængelige for offentligheden, fremstår afskedigelsen "som en brutal og meningsløs overreaktion på en tilgivelig fejl fra Jon Stephensens side".
- Medmindre der kommer nye graverende oplysninger frem, synes vi, at det er usædvanlig dårlig forvaltning af kulturpolitiske midler at fyre én af årtiets mest succesrige teaterdirektører på baggrund af denne fejl, lyder det i brevet.
Blandt de øvrige underskrivere kan nævnes skuespillerne Sonja Richter, Henning Jensen, Lars Brygmann, Charlotte Fich og Peter Mygind, teaterchefen Martin Lyngbo, billedkunstneren John Körner, iscenesætteren Katrine Wiedemann samt filmproducerne Vibeke Windeløv og Meta Foldager.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker