Brand i plastlager er nu under kontrol

Røgen er væk, så indbyggerne i Varde kan igen gå udenfor uden risiko for forgiftning på grund af brand i plastlager

Brandmandskab fra Varde, Esbjerg og Herning fik onsdag eftermiddag bragt branden i en lagerhal med plastvarer under kontrol, og røgen fra branden er stort set væk, oplyser politiet i Esbjerg.
Dermed er den advarsel mod at gå ud, som tidligere blev udsendt på grund af den kraftige røg, ophævet.
Det var en lagerhal på 1000 kvadratmeter hos fabrikken R. C-Plast, der brød i brand. Den stod ikke til at redde, men det lykkedes brandfolkene at hindre, at ilden bredte sig til en nærliggende hal.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret