Brandsikkerheden på danske skoler halter

Der er 250 skolebrande om året, og alligevel slækkes der på brandsikkerheden på landets skoler. I gennemsnit får hver tredje skole et påbud, når det kommunale beredskab kommer forbi.

Stole står stablede foran flugtveje. Og skoler mangler planer for, hvordan børnene skal komme ud, når det brænder.

Skolerne står med et problem, lyder det fra flere sider.

For selvom et påbud som udgangspunkt gives for en fejl eller mangel i den mindre alvorlige ende af skalaen, så kan konsekvenserne være fatale i tilfælde af brand.

- Hvis man forestiller sig, at der mangler lys i en lampe over en nødudgang, så kan det jo være afgørende i tilfælde af en brand, siger Niels Christensen, næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB).

Ofte er det den slags, der gives påbud for.

Men under kontrolbesøgene er blokerede flugtveje, overfyldte lokaler og branddøre, som ikke lukker ordentligt til, også normale overtrædelser.

- Tingene skal være i orden. Der er ikke nogle nuancer, lyder det fra beredskabschefen, der slår fast, at man ikke giver påbud for sjov.

Brandvæsnet i Randers Kommune gennemførte 51 brandsyn på skoler i 2010 og gav 28 påbud samt et enkelt forbud, som kun gives for meget alvorlige fejl.

Sektionsleder i Bygning og Energi i kommunen, Søren Svejgaard, erkender, at man står med et problem.

- Når der gives et påbud til over halvdelen af skolerne i snit, så er det for mange. Det er aldrig tilfredsstillende at give et påbud, så der skal strammes op, siger han.

I 2010 gennemførte kommunale beredskaber i alt 3028 brandsyn på undervisningsafsnit med plads til mere end 150 elever. I alt blev der givet 1186 påbud.

Kun i 10 tilfælde blev der givet et såkaldt forbud, hvilket vil sige, at fejlen eller manglen er så alvorlig, at den skal rettes med det samme.

/ritzau/