Brandvarme sten kan gøre strømmen endnu grønnere
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) forklarer om det nye varmelager, der kan være med til at løse udfordringen med at gemme vind- og solenergi, til der er mere behov for den. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Nyt forsøg kan løse udfordringen med at gemme overskydende vindenergi, til der er brug for den.
Vindmøller skyder med hastig fart op rundt omkring i Danmark og bidrager til, at vores strømforbrug belaster klimaet mindre end tidligere.
Men vindmøller producerer kun strøm, når det blæser. Og hvis det blæser rigtig meget, laver de nogle gange mere, end vi kan bruge.
Et nyt forskningsprojekt, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) indvier mandag på DTU Risø ved Roskilde, forsøger imidlertid at løse det problem.
Ved at varme en bunke sten i en velisoleret beholder op til 600 grader med den strøm, der er blevet tilovers, kan man gemme energien og bruge den senere, når vinden har lagt sig, eller når solen ikke skinner.
Der er tale om en mindre testmodel af et system, der forhåbentlig kan rulles ud i større skala senere hen, fortæller Jesper Hjulmand, der er administrerende direktør for energiselskabet Seas-NVE.
- Vi skal måle og analysere på målingerne. Håbet er, at vi på sigt får en storskalaløsning, der kan være med til at løse en af samfundets væsentligste udfordringer - nemlig at minimere brugen af fossile brændsler og hjælpe den grønne omstilling på vej, siger han.
Ministeren er begejstret for projektet, som han håber kan være med til at bidrage til et mere klimavenligt energisystem.
- Det nye energilager er rigtigt interessant. Der er et kæmpepotentiale - både for klimaet, men også kommercielt - i at kunne lagre den energi, vi får fra sol og vind, siger han.
Dansk Industri mener, at der er brug for et forskningscenter, der udelukkende beskæftiger sig med energilagring. Det skal placeres på Danmarks Tekniske Universitet og drives i samarbejde med industrien og andre universiteter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde