Bravo Tours giver ikke en rød reje for Kirkeasyls boykot af rejsebureauet. Hjemsendelsen af de 12 irakere har udelukkende noget med flyselskabet Primera at gøre, fastslår Bravo Tours informationschef Bent Bernardi Sørensen.
- Primera tilhører den samme koncern, som vi gør, men vi har på ingen måde haft noget at gøre med den hjemsendelse. Uanset om man sympatiserer med den ene eller den anden part, er det helt malplaceret, at man retter skytset mod os, siger Bent Bernardi Sørensen.
Sagen er eskaleret så meget, at rejseselskabet har måtte kontakte politiet. Flere har nemlig henvendt sig på Bravo Tours Facebook for at give sin holdning til kende - og det har ikke ligefrem været fans af selskabet, understreger Bent Bernardi Sørensen.
- Flere har skrevet at de ville iværksætte blokader af vores kontorer i Herning og København, og den slags betragter vi som hærværk eller chikane. Derfor har vi anmeldt disse sager til politiet, siger informationschefen.
Han mener dog ikke, at hverken boykotten eller chikanen vil have nogen effekt på selskabets kundekreds.
- Jeg tror ikke, at de folk, der laver den her slags chikanerier, møder særlig stor opbakning, siger Bent Bernardi Sørensen.
Bravo Tours han nu anmeldt truslerne mod selskabet til politiet. Afsenderne af chikane-beskederne på Facebook er dog anonyme.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde