Anders Behring Breivik har nemlig været medlem af Norwegian Defence League (NDL), der er blandt de organisationer, der er til stede i Aarhus.
Under dæknavnet "Sigurd Jorsalfar" var Anders Behring Breivik medlem, indtil han meldte sig ud i februar i 2011. Det bekræftede organisationens formand Ronny Alte overfor nettavisen.no i juli 2011. Ifølge Alte har ledelsen haft kendskab til det siden juli sidste år.
- Det er frygtelig længe siden, han har været medlem af NDL. Hvordan han forsvandt, ved jeg ikke, forklarede Ronny Alte til avisen.
Norwegian Defence League tager dog fuldstændig afstand til Breiviks handlinger.
- For os er det væsentlig at få det på det rene, at Breivik var medlem af organisationen, før vi overtog lederskabet efter den 9. april, siger han.
Han siger, at Breivik tog et opgør med organisationen, fordi han mente, at "organisationen var for god".
- Et samlet NDL fordømmer terrorhandlingerne den 22. juli 2011. En dato som for altid vil stå som en sørgedag i Norges historie, har NDL skrevet i en pressemeddelelse.
Navnet Sigurd Jorsalfar er også navnet på en tidligere norsk konge, der regerede landet fra år 1103. Kongen fik Jorsalfar som tilnavn, fordi han tog på korstog.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned