Brevafstemningen til regionsrådsvalget skal gå om på fem valgsteder i Aalborg.
Med denne beslutning reagerede kommunen fredag på den fejl, der dagen forinden var blevet opdaget på fire biblioteker og på socialforvaltningens kontor i Nørresundby.
De vælgere, der ville brevstemme disse steder, havde ikke mulighed for at stemme på Enhedslisten. Partiets kandidater stod nemlig ikke opført på valglisterne.
Servicechef Anni G. Walther siger til Nordjyske.dk, at Aalborg Kommune i løbet af fredagen sender bud ud med et brev til de godt 250 borgere, der har stemt pr. brev de fem steder.
Af brevet vil det fremgå, at de får mulighed for at brevstemme en gang mere, og at den sidst afgivne stemme tæller.
Enhedslisten krævede torsdag omvalg til regionsrådet i Nordjylland. Det skete dels med henvisning til fejlen på valglisterne i Aalborg, dels fordi der ifølge partiet også er begået en fejl i forbindelse med brevafstemningen i Frederikshavn.
Her stod kun spidskandidaten, Jens Otto Madsen, på oversigten, mens de øvrige 13 kandidater, som Enhedslisten har opstillet til regionsrådsvalget, ikke står på stemmesedlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker