Pressede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) på for, at Danmarks Radio skulle ansætte Kenneth Plummer som generaldirektør i 2005?
Det vil Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, have svar på i Folketinget.
I den omstridte biografi "Plummer - Summen af kardemommen" er Venstres tidligere medieordfører Jens Rohde citeret for, at Brian Mikkelsen "uden tvivl" var inde omkring ansættelsen af Kenneth Plummer.
Mogens Jensen forlanger nu en redegørelse for "om ministeren (Brian Mikkelsen, red.) forlangte Kenneth Plummer ansat, selv om det konsulentfirma, der gennemførte rekrutteringsprocessen omkring generaldirektørposten, anbefalede en anden kandidat".
Desuden vil Mogens Jensen have den nuværende kulturminister, Per Stig Møller (K), på banen. På et møde i kulturudvalget skal ministeren svare på, om han vil "indhente oplysninger fra DR, der kan belyse udtalelserne" fra Jens Rohde.
DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, "kender intet til rygterne" om Brian Mikkelsens mulige indblanding i Plummers ansættelse. Om den politiske indflydelse på ansættelsen af stationens næste generaldirektør siger bestyrelsesformanden:
- Jeg kan garantere for, at der bliver politisk pres, men jeg kan også garantere for, at det ikke fører til noget.
Belastende oplysninger i den netop udkomne biografi fik torsdag Kenneth Plummer til at trække sig som generaldirektør i DR.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker