Bro over Kongeåen kommer til kort: Mangler en meter
Der blev målt forkert, da Esbjerg Kommune bestilte bro over Kongeåen. Da den blev leveret, manglede en meter.
Esbjerg Kommune vil gerne bygge en bro over Kongeåen ved Jedsted Mølle. Men projektet løb tirsdag ind et problem. Den bestilte bro blev leveret og viste sig at være en meter for kort.
Det skriver Jydske Vestkysten på sin netavis.
Avisen citerer kommunen for at kalde projektet for "et af Danmarks mest betydningsfulde projekter af sin art".
Derfor er invitationerne sendt ud til den officielle indvielse 22. september.
- Vores rådgivere og ingeniører er netop nu ved at få undersøgt, hvad der er gået galt og samtidig komme med løsningsalternativer til, hvordan problemet skal løses, siger direktør for teknik og miljø Hans Kjær.
- Nogle har ikke målt rigtigt, men både rådgivere og ingeniører har lovet os, at det hele er klart til indvielsen på fredag.
Den officielle indvielse har dermed fået tilført et ekstra element af spænding.
Selv om det er sikkert, at der vil være en bro over Kongeåen, står det endnu ikke klart, om det er en permanent eller midlertidig løsning, gæsterne får at se, forklarer Hans Kjær til Jydske Vestkysten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde