Broccolisalat tilbagekaldes: Manglende info om allergener
Salaten er solgt over hele landet. Foto: Fødevarestyrelsen/Free
Fødevarestyrelsen fraråder at spise broccolisalat grundet forkert bagsideetiket. Salat er solgt i hele landet.
Virksomheden Flensted Snitgrønt tilbagekalder broccolisalat, der er solgt over hele landet.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Der er tale om måltidssalaten "broccolisalat med et strejf af chili" fra Coop, der har sidste anvendelsesdato 19. oktober.
Tilbagekaldelsen skyldes, at der er en forkert bagsideetiket på produktet, hvor der mangler oplysning om indhold af allergenerne æg og sennep.
Styrelsen fraråder personer med allergi over for æg eller sennep at spise produktet.
Den anbefaler enten at kassere salaten eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.
Salaten er solgt i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen over hele landet, oplyses det.
Kim Laugesen, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen i Vejen oplyser, at det var virksomheden selv, der opdagede fejlen.
- Det var helt efter bogen, den måde de (virksomheden, red.) reagerede på. Allergier kan være livstruende, så det var godt, at de reagerede hurtigt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker