Den amerikanske narkosag mod danske Camilla Broe er erklæret forældet - og det burde både Justitsministeriet og Østre Landsret have forudset, før hun blev udleveret til USA.
Det mener hendes danske forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, efter at en dommer i Miami i en 40 sider lang rapport har afvist anklagepunkterne om narkosmugling fra 1997-1998 mod Broe.
- De amerikanske forældelsesregler er ret simple. Hvis der er gået mere end fem år, er sagen forældet. Men det har Justitsministeriet ikke undersøgt eller forholdt sig til, og det er dybt kritisabelt, siger han.
Han retter en hård kritik mod begge instanser for at have udsat Camilla Broe for to et halvt års mareridt.
- Det har medført, at der snart er gået to et halvt år af Camillas liv med at ryge ind og ud af arrester til stor belastning for hende. Det er meget uheldigt, og det vil få betydning for en eventuel erstatningssag, siger han.
Michael Juul Eriksen varsler dermed, at de danske myndigheder kan forvente at få en erstatningssag på halsen.
- Der må sidde nogle i Justitsministeriet og Østre Landsret med røde ører, fordi vi hele tiden har sagt, at sagen var forældet. I byretten kunne de godt se det, mens landsretten blot forholder sig til en kryptisk erklæring fra den amerikanske anklager, siger han.
Camilla Broe blev i september sidste år udleveret til USA efter at sagen havde været igennem byretten og Østre Landsret, mens Procesbevillingsnævnet afviste, at sagen kunne komme for Højesteret.
Den 42 årige danske kvinde er enlig mor til en 10-årig datter, der nu er anbragt i pleje.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned