- Det går over al forventning indtil videre, siger Helle Bøhl-Møller, sektionschef fra Banedanmark.
Broen fik en alvorlig medfart, da det finske containerskib Ramona den 28. marts sejlede ind i den. De bevægelige dele af broen blev totalskadet og udskiftes derfor nu.
Aktionen startede lørdag morgen klokken seks, og efter planen skal broklappen være sat af på kajplads 1114 ved 20-tiden.
- Vi er faktisk et par timer foran tidsplanen, men det er nok lige tidligt nok at sige, om vi kan blive ved med at holde den kadence, siger Helle Bøhl-Møller.
Selvom den ødelagte broklap vejer hele 300 ton, lykkedes det for det 75 meter lange containerskib at forskubbe den op til en meter.
En 400 ton tung kontravægt er i løbet af lørdag formiddag blevet fjernet fra broen ved hjælp af en kæmpekran.
- Nu er man så i gang med at fjerne de løse dele, såsom skinner, der sidder på selve broklappen, inden også den saves af og sejles væk, siger Helle Bøhl-Møller.
Uheldet har medført, og vil i en lang periode fremover medføre, problemer for togtrafikken i området.
- Det kan tage op til et halvt år, før togforbindelsen er blevet genetableret, men vi arbejder allerede nu på at få lavet nogle udbud, siger Helle Bøhl-Møller.
Den opgave vil blive forelagt forskellige entreprenører, der skal komme med brugbare tilbud og tidsplaner.
- Vi forventer at kunne sige noget mere præcist i starten af maj, siger Helle Bøhl-Møller.
Søfartsstyrelsen har tilsyneladende opklaret årsagen til påsejlingen, men har endnu ikke offentliggjort en forklaring.
Udskiftningen af broklappen koster i omegnen af tre millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde