I Sverige koster det cirka 150 svenske kroner, hver gang man går til sin praktiserende læge, og det kan være en af grundene til, at danskerne går dobbelt så ofte til lægen som svenskerne.
- Der er meget lidt forskning på området, men det, der er, viser, at brugerbetaling har en effekt på efterspørgslen, siger sundhedsøkonom Jakob Hansen fra Dansk Sundhedsinstitut.
Regeringens Budgetredegørelse viser, at danskerne i gennemsnit opsøger lægen 7,5 gange årligt, mens svenskerne kun gør det tre gange årligt. Men Jakob Hansen er på forhånd kritisk overfor at sammenligne to meget forskellige systemer.
- At sammenligne det svenske sundhedssystem med det danske er som at sammenligne æbler og pærer, forklarer Jakob Hansen.
I Sverige er der kun få privatpraktiserende læger. I stedet skal syge borgere opsøge deres lokale sundhedscenter. På centret bliver patienten ikke modtaget af en læge, men af en sygeplejerske. Lægen bliver først tilkaldt, hvis sygeplejersken vurderer, at det er nødvendigt.
- I Sverige er det svært at få kontakt med en læge, så hvis man sammenligner antallet af lægekontakter i Sverige med herhjemme, så er det klart, at der er meget færre lægekontakter i Sverige, siger Jakob Hansen.
De svenske patienter kan også uden videre henvende sig på hospitalet. De skal ikke visiteres som i Danmark. Det koster blot 300 kroner.
I Danmark har politikerne i flere år arbejdet på at få flere sundhedsopgaver flyttet fra hospitalerne og over til de praktiserende læger, hvor det trods alt er billigere.
- Jeg mener, at vi med vores system faktisk har formået at presse flere patienter over til de praktiserende læger, i stedet for at de skal opsøge dyre speciallæger på sygehusene, siger Jakob Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde