"Helles nye løgn. Jurist ikke i tvivl. Det er strafbart".
Sådan stod der på forsiden af dagbladet B.T. den 29. juli med henvisning til nye afsløringer i avisen i Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Men nu erkender B. T. s chefredaktør, at den forsidetekst var en fejl, skriver journalisten.dk.
- Vi laver en rettelse, som kommer med i morgen (torsdag). Der er ingen problemer med artiklen, men vi laver en fejl og strammer en forsiderubrik, siger chefredaktør Olav Skaaning Andersen til fagbladets hjemmeside.
- Det burde i den rubrik have fremgået, at juristen kun mener, at det er strafbart, hvis det kan bevises, at det er gjort med forsæt. I rettelsen kommer der til at stå, at der var en fejl i den lille forsiderubrik den 29. juli, siger han.
Historien den pågældende dag handlede om, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, afgav "vidt forskellige oplysninger om, hvor tit hendes britiske mand, Stephen Kinnock, opholder sig i Danmark, til henholdsvis den danske befolkning og Justitsministeriet".
Det var artiklerne den 29. juli og den efterfølgende mediestorm, der samme dag fik Helle Thorning-Schmidt til at erkende i en mail til Ritzau, at hun havde lavet en "sløset fejl".
Dagen efter valgte hun at afbryde sin ferie for at svare på spørgsmål fra journalister i Københavns Lufthavn.
Helle Thorning-Schmidt har under forløbet ikke lagt skjul på, at hun mener, at mange af B. T. s artikler har været tendentiøse og faktuelt forkerte.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker