Budkrig mellem tre købere: Prisen for pink diamant startede på 127 millioner
Billede af Fortune Pink, som tirsdag er blevet solgt på et auktionshus i Schweiz. (Arkivfoto.). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Den sjældne pink diamant kaldet Fortune Pink blev solgt for 210 millioner på aktionshuset Christie's tirsdag.
Det britiske auktionshus Christie's afholdt tirsdag selskabets "Magnificent Jewels"-auktion i byen Geneva i Schweiz.
Hovedattraktionen var den klare pinkfarvede og pæreformede diamant, der har navnet Fortune Pink.
Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Da det endelige hammerslag lød fra auktionslederen, var den 18,18 karat diamant solgt til en privat asiatisk samler for mere end 210 millioner kroner.
Budkrigen om den eftertragtede diamant varede i fire minutter. Første bud lød på omkring 127 millioner kroner.
Kampen stod mellem tre købere, der ringede deres bud ind via telefon.
Diamanten var blevet spået at kunne indtjene mellem cirka 185 og 222 millioner kroner på auktionen.
Fortune Pink har været på udstilling i Geneva, New York, Shanghai, Taiwan og Singapore i oktober.
Verdensrekorden for salgsprisen på en pink diamant på auktion er fra 2017. Her blev en diamant kaldet CTF Pink Star solgt i Hongkong for cirka 526 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned