Bufferzoner skal bremse naturens nedtur

Derfor skal arternes levevilkår i Danmarks åbne natur forbedres, foreslår "miljøvismændene" i en ny rapport.

Landbrugets kvælstofbelastning må ned, og det skal forbydes at have anlæg til husdyrproduktion i bufferzoner på 250 meter omkring åbne naturarealer.

Disse bufferzoner, hvor der godt må være almindelig landbrugsproduktion i form af græsning, vurderes at omfatte omkring 200.000 hektar (2000 kvadratkilometer), svarende til cirka syv procent af landbrugsarealet.

Det fremgår af årets debatoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd. Vismændene har udarbejdet analysen sammen med forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Samtidig er der behov for at pleje 79.000 hektar (790 kvadratkilometer) af den eksisterende åbne natur. Og de åbne naturområder bør på bekostning af landbrugsjord udvides med omkring 44.000 hektar.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), glæder sig over idéen om bufferzoner.

- Men det er vigtigt, at det bliver effektivt, så der hverken gødes eller sprøjtes. Vi ved især fra små arealer, at der er vinddrift fra sprøjtegift, når der sprøjtes helt op til kanten, siger hun.

Naturens mangfoldighed yder os mange værdifulde tjenester, påpeger miljøvismændene: Omsætning af forurenende stoffer, lagring af CO2, bestøvning af afgrøder og frugttræer, vandrensning, opmagasinering af uønsket vand i vådområder, råstof til ny medicin, osv.

På sammenlagt 126.000 hektar i den danske natur skal der ifølge miljøvismændene gøres en indsats for at forbedre levesteder for dyr og planter.

Ella Maria Bisschop-Larsen vil nødig kommentere det eksakte antal hektarer, der skal friholdes for kvælstof:

- Men vi har selv i DN peget på, at det er nødvendigt med 200.000 hektar baggrundsarealer og 200.000 hektar højbundsjord for at vende tabet i den biologiske mangfoldighed, siger hun.

/ritzau/