Det er store problemer med IC4-togene, der er skyld i, at togpassagererne mellem Esbjerg og Aarhus får deres rejsetid forlænget med 20 minutter.
- Det handler om at få kabalen til at gå op, så det kommer flest mulige passagerer til gode, forklarer Ove Dahl Kristensen vicedirektør med ansvar for trafikplanlægning hos DSB.
Han lægger ikke skjul på, at togrokaden skyldes de massive problemer med IC4-togene.
- Vores prioritering er, at vi skal have flere siddepladser alt i alt, og det kan vi kun skabe ved at tage nogle ældre tog ud af garagen. Og vi kan ikke sætte MR-togene til at køre over Storebælt, så det må vi sætte IC3-togene til, forklarer vicedirektøren.
MR-togene er 10-15 år ældre end IC3-togene, og de har en tophastighed på blot 130 kilometer i timen, mens IC3-togene kan køre 180 kilometer i timen.
Esbjerg-Aarhus er den anden tværregionale jyske strækning, der mister sine IC3-tog i den nye køreplan. DSB
meddelte i slutningen af august, at togene fjernes fra strækningen Aarhus-Aalborg.
Ove Dahl Kristensen forventer at DSB kan sætte moderne tog ind på de to strækninger i løbet af efteråret 2012.
Desuden forsikrer han, at det er de eneste to strækninger, hvor passagererne vil opleve længere rejsetid på grund af nedgradering i togtyperne.
Den længere rejsetid vil stå på i et års tid. I løbet af efteråret forventer DSB, at kunne sætte moderne tog ind på strækningen igen.
- Vores planer er, at fra næste år sætter vi moderne tog ind igen. Men garantier giver vi ikke, siger Ove Dahl Kristensen
Togpassagerer, der rejser fra Esbjerg til København, vil til gengæld få flere afgange og flere siddepladser. Ifølge Ove Dahl Kristensen er der tre gange så mange passagerer på dén strækning end på strækningen til Aarhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet