Bupl: Lad samme regler gælde for børn og ældre
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Enhedslisten kom ikke igennem med sine krav om minimumstandarder. Alligevel skal kommunerne dokumentere, at de faktisk bruger den milliard, der er afsat på finansloven, til ældreområdet.
Det står skrevet i lovteksten.
Nu beder pædagogernes fagforening, Bupl, ministeren om at kræve samme dokumentation for de penge, der er afsat til daginstitutionerne. Det skriver formand Henning Pedersen i en pressemeddelelse.
- Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at Annette Vilhelmsen (SF) som minister for daginstitutionerne tager initiativ til, at de helt samme regler kommer til at gælde for den fremtidige udmøntning af de 500 millioner kroner til børnene, siger han.
I 2012 lavede regeringen en finanslovaftale, som gav kommunerne 500 millioner kroner om året til "bedre normeringer", blandt andet flere pædagoger per barn i daginstitutionerne.
Men kun godt halvdelen af pengene er ifølge Bupl blevet brugt på det.
- Det er jo ikke mening, at midler målrettet daginstitutionerne skal gå til cykelstier og biblioteker, siger Henning Pedersen og fortsætter:
- Derfor går vi ud fra, at kommunerne også fremover skal dokumentere, at den halve milliard går til pædagoger til børnene, præcis som de skal gøre rede for pengene til ældreområdet.
Til foråret, når skal regeringen forhandler den fremtidig udmøntningen af de 500 millioner kroner, mener Henning Pedersen, at kommunerne skal underlægges de samme krav, som de vil blive på ældreområdet.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man dog uenig i Bupls konklusioner. Ifølge en undersøgelse blandt samtlige kommuner er de 500 millioner kroner fra finanslovaftalen fra 2012 nemlig blevet brugt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde