Bupl sigter mod markant flere pædagoger i daginstitutioner
Fire ud af ti voksne i daginstitutioner har ikke en pædagogisk uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Institutionen på billedet er ikke nødvendigvis repræsentativ for de tal. Foto: Johan Gadegaard/arkiv/Ritzau ScanpixScanpix/Johan Gadegaard/arkiv
Fire ud af ti voksne i daginstitutioner har ikke en pædagoguddannelse. Det er langtfra optimalt, mener Bupl.
57 procent er ikke nok. Mindst 80 procent af de voksne i daginstitutioner skal have en pædagoguddannelse i bagagen.
Det mener formanden for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (Bupl), Elisa Rimpler.
- Vi synes, det er en stor mangel, at politikerne ikke har fokus på at have en høj faglig kvalitet i daginstitutionerne.
- Det gør en kæmpe forskel for børn i deres daglige trivsel, at de er sammen med pædagoger, som har en faglig ballast, siger Elisa Rimpler.
Ifølge tal, som Bupl har trukket fra Danmarks Statistik, har en gennemsnitskommune i Danmark en pædagogandel på 57 procent.
Annonce
Andelen af uddannede pædagoger varierer meget fra kommune til kommune. I Billund Kommune er 72 procent af de voksne uddannede pædagoger, mens det i Samsø Kommune blot er 41 procent.
- Pædagoger er eksperter i sociale relationer, har blik for børnefællesskabet og kan understøtte barnets udvikling. Det er vigtigt, når vi ved, hvor mange timer børnene er i daginstitutionerne hver dag.
Mens Bupl håber på 80 procent i daginstitutionerne, mener Kommunernes Landsforening (KL) ikke, at et mål om 75 procent uddannede pædagoger i gennemsnit er realistisk.
Jens Ive (V), næstformand i børne- og undervisningsudvalget i KL, siger til Politiken, at der ikke er "ressourcer eller pædagoger til det", som landet ligger i dag.
- Vi skal lytte til de danske professionshøjskoler, der siger, at der skal skrues op for at uddanne flere pædagoger nogle steder, siger Elisa Rimpler.
- Men det er for slapt at sige, at fordi man ikke kan nå det eller har ressourcer til det, vil man ikke have det mål.
- I KL bør man vide så meget om fagligheden, at man siger: "Selvfølgelig skal vi have nogle mål for at sikre, at der kommer et ambitiøst landsdækkende mål", lyder det fra Bupls formand.
Spørger man børnenes forældre, må vigtigheden af uddannede pædagoger i daginstitutioner ikke undervurderes.
Det understreger Louise Gjervig Lehn, der er formand for Forældrenes Landsforening (Fola).
- Vi betragter ikke bare dagtilbud som et pasningstilbud i dag, siger Louise Gjervig Lehn.
Annonce
- Det skal være et kvalificeret sted, hvor vores børn har mulighed for at ruste sig til fremtiden. De skal stimuleres korrekt, trives og opbygge nødvendige evner i forhold til at klare sig og komme videre.
I Lolland Kommune er 67 procent af de voksne uddannede pædagoger, mens det i Guldborgsund Kommune er 61 procent.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker