Der er mere papir- og computernusseri end nødvendigt i social- og sundhedssektorerne.
Her kan de ansatte sagtens spares for en del bureaukrati og regelbøvl i deres daglige arbejde, så de får mere tid ansigt til ansigt med borgerne, mener mange af de ansatte selv.
Det fremgår af fire konsulentrapporter, som regeringen har lavet sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner som led i regeringens såkaldte afbureaukratiseringprogram.
Der er tale om stikprøveundersøgelser inden for hjemmeplejen, hjælpen til voksne handicappede, indsatsen for udsatte børn samt hele sygehusområdet. Og rapporterne skal være med til at kortlægge, hvilke regler og arbejdsgange der kan luges ud i, uden at kvaliteten falder i den offentlige service.
Politikerne slår på, at de ansatte på de undersøgte områder bruger mere tid på den direkte borgerkontakt end almindeligt antaget i den offentlige debat. Det påpeger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) som formændene for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, Erik Fabrin (V) og Bent Hansen (V) med én tunge. Men de understreger også, at deres kamp mod bureaukratiets onder fortsætter.
- Det er helt nødvendigt, at der også sker et stort og omhyggeligt arbejde med at føre oplysninger ind i journaler, foretage udredninger og andre administrative opgaver. Men vi må hele tiden have et skarpt blik for, om der er noget, som kan gøres enklere og nemmere, siger ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde