Udenrigsministeriet kræver nu, at Den Danske Burma Komité betaler 2.075.991 kroner tilbage til statskassen, skriver Ekstra Bladet.
Det sker efter, at to revisionsrapporter har afsløret, at nogle af komitéens projekter har været ramt af blandt andet korruption, bestikkelse og regnskabsfusk.
Sagen har været behandlet af Kammeradvokaten, og udviklingsminister Søren Pind (V) er tilfreds med afgørelsen.
- Vi slår altid kontant ned på det, når vi opdager, at der er uregelmæssigheder. Ikke mindst fordi de danske skattekroner vi bruger på bistand jo er møntet på at hjælpe verdens afmægtige. Bruger man ikke de penge ordentligt, skal det have konsekvenser, siger han til Ekstra Bladet.
Den Danske Burma Komite risikerer tilmed at skulle betale endnu flere millioner tilbage, forklarer Søren Pind til Ekstra Bladet:
- Det kan være, at vi kræver flere penge tilbage ud over de 2 millioner kroner, for der er stadig over 15 millioner kroner, som vi vil have en bedre forklaring på.
Formanden for Den Danske Burma Komité, Jørgen Juul Rasmussen, forklarer, at man er uenig i Udenrigsministeriet beslutning, og at man har indkaldt ministeriet til et møde om sagen.
Den Danske Burma Komité, hvis medlemmer blandt andre tæller LO, Folkekirkens Nødhjælp, og Socialdemokraterne, har siden 2003 modtaget 45 millioner danske skattekroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker