Kraftig vind har fået en bus fra trafikselskabet Movia til at vælte på vejen mellem Rågeleje og Helsinge.
Det skriver dr.dk.
Der var kun få passagerer med bussen, og de slap med mindre skader, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
Den væltede bus og stribevis af væltede træer på vejene har fået politiet til at fraråde al udkørsel i hele Nordsjælland.
- Nu begynder træerne at vælte, specielt i den vestlige del af kredsen omkring Ølstykke, Frederikssund og Stenløse, siger Henrik Suhr.
Men stormens vej videre østpå betyder, at rådet om at holde sig inden døre gælder for hele området.
- Det sidste, vi har fået ind, er fra Gurrevej i Helsingør, hvor der også er væltet træer. Derfor skal man også i det område lade være med at køre ud.
Bliv inde, nyd varmen og tag det rolig de næste par timer, indtil det hele er overstået, siger Henrik Suhr.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde