Det kommunalt ejede Busselskabet Aarhus Sporveje har fyret en chauffør for at gå på arbejde med en bagde med en tegning, der gør grin med buschaufførernes pressede arbejdsvilkår.
Nu skal kommunen betale den 42-årige Michael Scheel Andersen 67.000 kroner i pension om året, indtil han fylder 67 år, fordi chaufføren er tjenestemandsansat. Det løber op i i alt 1,7 millioner kroner, skriver JP Aarhus.
Chaufføren har fået en fyreseddel, fordi han fem gange på to dage har nægtet at tage badgen af, når han sad bag rattet.
Formanden for fagforeningen Sporvejsfunktionærernes Brancheorganisation under FOA, Bente Mikkelsen kalder fyringen for en overreaktion og siger, at sagen burde være klaret med en skriftlig advarsel.
- Tegningen har været brugt på forsiden af vores klubblad. Badgen var lavet som en spøg, og chaufførernes synes, den er sjov, siger Bente Mikkelsen.
Tegningen viser en buschauffører bag rettet med et toilet som sæde og med indlagte drops i armen.
Busselskabets direktør Torben Høyer siger:
- Badgen nedgør chaufførjobbet og hører ikke hjemme i vores beklædning. Det har vi indskærpet over for chaufførerne. Jeg undrer mig over, hvor man vil hen med disse emblemer. Det er et mærkeligt signal at sende.
Chaufføren siger, at han finder bagden harmløs, og at han nu fortryder, at han ikke fulgte sin chefs ordre.
- Men jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte gå med badgen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg kunne blive fyret for det her, siger Michael Scheel Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde