Fra efteråret er det slut med de kendte grøn blå busser ved de lokale busstoppesteder. Fremover skal busserne have samme gule farve som kendes fra København.
Det koster mellem 25.000 og 30.000 kroner at male en bus og det er busejeren, altså vognmanden, som skal betale den regning.
Hos Skørringe Turistfart har man 20 busser som kører rutekørsel. Men en del bliver skiftet i stedet for at male dem om, fortæller vognmand Jan Martin Jørgensen.
- Omkring halvdelen af Skørringe Turisttrafiks rutebusser bliver byttet ud med nye handicapvenlige busser. - Når vi køber nye busser bliver de leveret i den gule farve uden merudgift, siger Jan Martin Jørgensen. Lige siden dannelsen af det fælles, østdanske trafikselskab Movia har det stået klart, at alle busser i takt med nye udbud skulle skifte til den fælles gule farve.
Movia offentliggjorde tirsdag, hvilke vognmænd, som skal køre ruterne fra første august i år.
Lokalt blev kørslen genvundet af de vognmænd, der kører på linjerne i dag, og derved kan de omkring 140 chauffører beholde deres nuværende arbejdspladser hos Arriva, Kruse A/S og Skørringe Turistbusser. Det officielle navn på den gule farve er RAL 1028, men farven er mere kendt under navnet melongul eller HT-gul. Det var Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, der i midten af 80'erne gjorde bussen helt gul. Nu bliver farven Movia-gul. Denne gule busfarve er allerede set på enkelte lokalruter.
Movias bestyrelse har blandt andet valgt den gule farve, da den er meget trafiksikker, og fordi 1.000 ud af omkring 1.500 busser allerede er gule.
Margit Olsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned