Busserne flager for Mary i dag

Lagde du mærke til, at der var flag på busserne, da du kørte på arbejde eller i skole her til morgen?

Hvis du gjorde, så følger forklaringen her: Busselskaberne flager i anledning af, at kronprinsesse Mary fylder 37 år i dag.
Og dagbladet B.T. spår, at morgenen kommer til at stå på hygge sammen med gemalen kronprins Frederik og prins Christian og prinsesse Isabella ved et lækkert morgenbord hjemme på Fredensborg Slot.

Men hyggen varer ikke hele dagen, fortæller B.T. Klokken 13 skal kronprinsessen nemlig overvære børnemodeshowet CIFFKIDS ved den internationale modeuge i København. Mary er protektor for for modeugen.




Der er flag på blandt andre Movias busser i dag. Kronprinsesse Mary har nemlig fødselsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret