Panodil, Kodimagnyl og Ipren har siden marts i år ikke lovligt kunnet sælges til unge under 18 år andre steder end på apoteket.
Og her kræver købet en recept. Alligevel er det tilsyneladende mere reglen end undtagelsen, at butikker sælger smertestillende medicin til unge uden at sikre sig, de er fyldt 18 år, skriver 24timer.
I 12 ud af 12 tilfældigt udvalgte Matas-, 7-Eleven-, Dansk Supermarked- og Coop-butikker, kunne 24timers 17-årige testperson uantastet forsyne sig med smertestillende piller.
Det bekymrer Hanne Børner, centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, fordi den lette adgang til smertestillende piller kan have store konsekvenser for de unge, som bruger pillerne til at håndtere hverdagens stress.
Og på grund af det stigende antal unge, som hvert år forsøger at tage deres eget liv med håndkøbsmedicin.
Sidste år alene blev 956 unge mellem 12 og 18 år indlagt med en forgiftning forårsaget af svage smertestillende midler.
- Når det er så let for børn og unge at komme til smertestillende håndkøbsmedicin, er det også alt for let for dem at komme til at misbruge pillerne - som er farlige selv i små doser - og gøre skade på sig selv, siger Hanne Børner til 24timer.
Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre, som har været med til at udforme reglerne om salg af smertestillende håndkøbsmedicin, er skuffet over detailhandelsbranchen:
- Vi har haft drøftelser med branchen, inden vi lavede de her stramninger, så de vidste godt, hvad der ville komme. Der er ingen formildende omstændigheder, siger hun.
Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, er enig i, at det er for dårligt, at unge under 18 år stadig kan købe smertestillende piller.
Men han påpeger samtidig over for 24timer, at de mange forskellige aldersgrænser for køb af piller, alkohol og cigaretter komplicerer arbejdet for butikspersonalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet