Lørdag formiddag plejer at summe af liv i de lokale handelsbyer. Men ikke i morgen – Grundlovsdag.
Siden 2003 har Grundlovsdagen været ligestillet med juleaftensdag, nytårsaftensdag og helligdage. Og dermed en lukkedag.
Det skulle så gerne betyde ekstra travlhed i butikkerne i dag, siger formanden for Maribo Handelsstandsforening, Palle Reinholdt.
- De indkøb, som plejer at blive gjort om lørdagen, der som regel er en god handelsdag, håber vi, bliver gjort i dag, siger han.
Det er lidt ekstraordinært, at grundlovsdagen og for den sags skyld også Fars dag i år falder sammen med en weekend.
For de butiksansatte betyder det en velfortjent helt weekend, siger Palle Reinholdt
- Jeg håber, de mange butiksansatte nyder den forlængede weekend. Måske foretager sig nogle dejlige og sjove ting sammen med familien og nyder det gode vejr, som weekenden gerne skulle byde på.
Det er kun ganske få supermarkeder som holder åbnet i morgen lørdag. Det er typisk de supermarkeder som også holder åbent på søndage.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub