Betjente fra Nordsjællands Politi anholdt ved middagstid den 41-årige Camilla Broe i hendes hjem i Hellerup. Statsadvokaten frygter, hun vil flygte.
Betjente fra Nordsjællands Politi hentede her til middag den 41-årige Camilla Broe efter, at Østre Landsret i formiddag blåstemplede udleveringen af hende til USA i forbindelse med en narkosag fra 1990'erne.
Hun fremstilles ved Retten i Lyngby, oplyser politiet.
Ifølge statsadvokaten er kvinden afhentet, fordi myndighederne frygter, at hun vil stikke af.
- I princippet skal hun fængsles, indtil Højesteret har talt, eller indtil hun bliver udleveret, siger anklager, Kim Christiansen.
Ifølge Broes familie fik den 41-årige mor til en 10-årig pige få minutter til at pakke en tandbørste og lidt tøj, inden turen gik til politistationen.
- Nu skal jeg hente Camillas datter på fritidshjemmet og fortælle hende om alt det her. Hun aner intet, siger Camilla Broes søster.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker