Antallet af danskere i udenlandske fængsler ligger stabilt omkring de hundrede. For øjeblikket sidder 99 fængslet over hele verden.
Når og hvis Camilla Broe inden længe udleveres til retsforfølgelse i USA, bliver hun dansker nummer 100, der må friste livet i et udenlandsk fængsel. De fleste sidder fængslet i andre europæiske lande, men der er danskere bag tremmer over hele verden. De sidder ofte under forhold, der er væsentligt hårdere end i danske fængsler. Godt en tredjedel sidder inde for en forbrydelse, der har med narko at gøre.
Antallet af danskere i udenlandske fængsler holder sig nogenlunde stabilt, oplyser kontorchef Inge Durant, der er chef for Udenrigsministeriets borgerservice.
- Tommelfingerregelen er, at antallet af fængslede danskere i udlandet holder sig stabilt omkring de 100, og det er også nogenlunde konstant, at cirka en tredjedel sidder fængslet for narkorelateret kriminalitet, mens to tredjedele sidder for andre ting, siger Inge Durant.
For øjeblikket er antallet af danskere, der sidder i europæiske fængsler for noget narkorelateret, dog temmelig højt. 32 af i alt 71 er fængslet for narkokriminalitet, mens resten er fængslet for andre forbrydelser, viser de seneste tal fra Udenrigsministeriets borgerservice.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned