Camp Bastion udsat for raketangreb
Alle danskere er i god behold og tilbage i deres daglige rutiner, efter Camp Bastion i Afghanistan onsdag aften blev udsat for et raketangreb.
Der er ingen sårede eller dræbte ISAF-soldater ved beskydningen.
- Der kom en melding om, at et angreb var på vej. Herefter søgte alle dækning. Der var kun få nedslag, og ingen er kommet noget til, fortæller vagthavende presseofficer hos Hærens Operative Kommando, Peder Enggaard, til Ritzau.
Der har flere gange tidligere været rettet angreb mod Camp Bastion, men det er op mod et halvt år siden, at det skete sidst.
Camp Bastion er ISAF-styrkernes hovedlejr i den afghanske Helmand-provins, hvor godt 38.000 ISAF soldater og civilt ansatte bor.
Den danske lejr i Camp Bastion er placeret mere end to kilometer fra det berørte sted. Den ligger forholdsvis godt beskyttet langt inde i lejren.
Det var onsdag aften ikke klart, om det efterfølgende lykkedes ISAF at få fat i angriberne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde