Campister skal have både dansk og tysk fartgodkendelse
Foto: lamax - Fotolia
lamax - Fotolia
Det er blevet mere besværligt for campister, der både kører på ferie i Danmark og Tyskland. Det kræver nemlig to forskellige godkendelser, for det samme.
Campister må fra 1. juli køre med 100 kilometer i timen på danske motorveje, hvis de har en Tempo 100-godkendelse.
Det har de allerede kunnet igennem Tyskland i 10 år med en tysk godkendelse.
Den tyske godkendelse kan de bare ikke bruge i Danmark, selvom kravene til at blive godkendt er præcis de samme.
- Hvis du vil køre 100 på de danske motorveje, kræver det, at du har en dansk Tempo 100-godkendelse. Det kan som sådan ikke være anderledes, fortæller Dennis Lange, jurist hos FDM til DR P4 Midt & Vest.
Så selvom man allerede har været på værksted og er blevet godkendt til Tempo 100-kørsel i Tyskland, skal man igennem turen én gang til.
De rent tekniske krav for godkendelse i begge lande er ens, men i Danmark skal vognen til syn hvert andet år. Denne ekstra danske foranstaltning gør, at man ikke kan bruge den tyske godkendelse.
- Det er ikke en ønskesituation, men det er sådan det er, siger Dennis Lange til DR P4 Midt & Vest.
Campisterne skal i fremtiden kunne bruge den danske godkendelse i andre europæiske lande. Det fremgår af et notat, der er udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet, men tidshorisonten for det er ukendt.
Et Tempo 100-syn og godkendelse koster i Danmark et sted mellem 500 og 600 kroner.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker