Carsten Juste langer ud efter JP/Politiken-koncernens top

Tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste langer hårdt ud efter den måde, som JP/Politiken-koncernens øverste ledelse har blandet sig i avisens redaktionelle valg på.

Han taler blandt andet om "et hæmningsløst overgreb på den redaktionelle frihed".

Det skriver Politiken lørdag.

Reaktionen kommer efter offentliggørelsen af bogen "De besatte", hvor avisens tidligere kulturredaktør Flemming Rose beskriver en stribe eksempler på, hvordan Jyllands-Postens fondsformand, Jørgen Ejbøl, har intimideret ham og givet et diktat om, hvad han måtte tale og skrive om.

- Det er et helt uhørt hæmningsløst overgreb på den redaktionelle frihed. På den anden side er det ikke noget, som overrasker mig, for jeg har selv været udsat for noget lignende. Ikke så grelt som det her, men dog, siger Carsten Juste til Politiken.

Han nævner, at han i forbindelse med etårsdagen for offentliggørelsen af Jyllands-Postens Muhammedtegninger blev spurgt af JP/Politiken-koncernens daværende administrerende direktør, Lars Munch, om avisen ville genoptrykke tegningerne.

- Jeg svarede, at vi diskuterede det heftigt, og at vi ikke var afklarede endnu. Han sagde, at jeg skulle bare vide én ting: I tilfælde af, at jeg besluttede, at det skulle vi, så skulle der ligge et notat på hans bord om, hvordan vi ville planlægge det, og hvilke offentlige myndigheder vi skulle orientere og så videre, fortæller Carsten Juste.

- Om vi så havde sat himmel og jord i bevægelse, så kunne vi ikke nå det. Min pointe er, at han griber ind. Ikke direkte i den redaktionelle frihed, men han gør det ad omveje ved at benytte de magtmidler, som en administrerende direktør har.

- Det var selvfølgelig sat i scene af Ejbøl, tilføjer Carsten Juste, der kalder Lars Munchs rolle "meget lidt flatterende".

I en e-mail til Ritzau skriver Lars Munch, at ledelsen "bakkede Flemming Rose op i enhver henseende trods omfattende sikkerhedsforanstaltninger og ikke mindst på trods af personlige omkostninger for enkeltpersoner og ængstelse hos mange medarbejdere og deres familier".

- Er det sædvanligt, at en direktør eller bestyrelsesformand blander sig i den redaktionelle linje? Nej, det er hverken sædvanligt eller ønskværdigt. Men den såkaldte Muhammed-krise og dens følger var bestemt ej heller sædvanlige, skriver Lars Munch.