Bestyrelsesformand for Copenhagen Business School (CBS) Anders Knutsen træder tilbage efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde fredag.
Det skriver CBS i en pressemeddelelse.
Beslutningen sker efter, at rektoren for CBS, Johan Roos, i sidste uge blev fyret, fordi han blev beskyldt for at stå bag en ulovlig fusion på handelshøjskolen med det privatejede udbyder af MBA-titler, Scandinavian International Management Institut (Simi).
Anders Knutsen har valgt at trække sig fra posten som formand, så CBS kan få ro til at forsætte sit arbejde, forklares det i pressemeddelelsen.
Bestyrelsen har gennem hele forløbet "fuldt ud bakket op om formanden", hedder det.
- Når jeg vælger at stoppe som bestyrelsesformand, er det af hensyn til CBS, ikke accept af store dele af den kritik, som har været fremsat i pressen, siger Anders Knutsen.
- Det har i sidste ende været mit ansvar, og ansvaret står jeg ved. Blandt andet har CBS lagt en rigtig og god strategi, som skal gennemføres, og det er der nu brug for ro til at koncentrere sig om, siger han.
Anders Knutsen har været bestyrelsesformand siden 20. november 2003 og blev genudpeget 4. februar 2008.
Bestyrelsen konstituerede på det ekstraordinære møde Peter Schütze som ny formand og Peter Gorm Hansen som næstformand. Der blev også nedsat det ansættelsesudvalg, der skal indstille en ny rektor for CBS.
- Vi har i situationen forståelse for Anders Knutsens beslutning og er uenige i den kritik, der har været rettet mod hans person. Vi skylder Anders en stor tak for det arbejde, han gennem en årrække har udført for CBS, siger Peter Schütze.
Den nye formand er uddannet økonom og er administrerende direktør for Nordea Bank Danmark. Fra 2000-2001 var han formand for Finansrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde