Vejrværten Cecilie Hother og den professionelle danselærer Mads Vad vinder Vild Med Dans 2010.
I freestylen, som var den dans, begge par havde glædet sig mest til, gik det næsten galt for Silas og Laura, da Silas var tæt på at tabe sin partner under et løft.
Men alligevel indkasserede parret sæsonens første 10-taller, da de fik to af Jens Werner og Britt Bendixen. Dermed fik de 38 point for dansen, som de havde haft helt frie hænder til.
Det slog dog ikke Mads og Cecilies freestyle, for vejrpigens dans til "It's raining men" fik dommerne helt op på 39 point.
De to par lagde ud med at danse den dans, de i løbet af sæsonen har klaret sig dårligst i, og begge par fik dommerne overbevist om, at de i den grad har lært noget igennem de ti programmer, for begge par indkasserede flotte 36 point fra dommerne - det samme fik de for deres chachacha-faceoff, som selveste Thomas Helmig sang til.
Det var dermed det ene point i freestyledansen og seernes stemmer, der bestemte vinderen i Vild med dans 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker