Centrale og forsinkede støjberegninger om kampfly er klar
Støjberegningerne for Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly er flere gange blevet forsinket. Her ses et amerikansk F-35-kampfly. Foto: John Nimmo, Sr./Free
Free/Master Sgt. John Nimmo, Sr.
Om knap to uger får borgerne i Sønderjylland svar på de udskudte støjberegninger om Danmarks nye F-35-kampfly.
Hundredvis af borgere i Sønderjylland får snart de første afgørende svar på, hvordan deres fremtid i området omkring Flyvestation Skrydstrup ser ud.
Resultatet af helt centrale og længe ventede støjberegninger for Danmarks nye og mere larmende F-35-kampfly er nemlig klar. De vil blive offentliggjort om knap to uger på et stort borgermøde i Vojens Hallerne.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Jyllands-Posten.
- Forsvarsministeriet vil på et borgermøde den 11. april 2019 fremlægge resultatet af flystøjsberegningerne og de forudsætninger, som beregningerne bygger på, skriver ministeriet.
De afgørende støjberegninger er flere gange blevet udskudt. De skulle have været offentliggjort allerede sidste år.
Ifølge eksperter og regeringen er beregningerne altafgørende for udarbejdelsen af en kompensationsmodel.
Den skal bestemme, om borgerne i området for eksempel vil blive tilbudt at blive frikøbt fra deres huse, fordi det vil være umuligt at leve i flystøjen. Derudover bestemmer den, om boliger skal støjsikres.
Forsvarsministeriet har i månedsvis arbejdet på at få støjberegningerne på plads. Ministeriet har forsøgt at finde en balance mellem flyvesikkerhed, operative behov og flystøj.
Foreningen for Flyvestations Skrydstrups Naboer glæder sig over, at ministeriet endelig er færdig med de afgørende støjberegninger.
- Det her er vigtigt for rigtig mange mennesker hernede, siger foreningens formand, Agnes Rosenlund, til Jyllands-Posten.
- Beregningerne vil give indikation på, hvor mange borgere der enten skal kompenseres på grund af støj fra det ny kampfly eller have støjisoleret deres huse.
Jyllands-Posten har tidligere afsløret, at regeringen i over to år tilbageholdt en rapport med kritiske oplysninger over for Folketinget.
Rapporten viste, at det nye F-35-kampfly kom til at støje over støjgrænserne i flere beboede områder i Sønderjylland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde