Charterbranchen krydser fingre for, at den mulige nye askesky fra Island ryger forbi Danmark.
Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour oplyser, at selskabet tirsdag morgen havde fået omkring 75 procent af sine ferierejsende hjem via bl.a. de genåbnede lufthavne i Sverige samt en buskaravane fra Sydeuropa.
Frygten går nu på, om lufthavnene lukker igen, og flyveforbuddet fortsætter i Danmark.
- Vi regner med at få de sidste 25 procent af gæsterne hjem i løbet af et par dage. Men alt kan ske, siger Stig Elling.
Næste weekend er en stor rejseweekend med 20 procent flere fly i luften end den seneste weekend.
- Vi håber det bedste. Uanset hvad der sker, så skal alle væbne sig med tålmodighed. Bliver flytrafikken normal, vil den første tid alligevel blive præget af store forsinkelser, siger Stig Elling.
Han afviser, at ferierejsende til det sydlige Europa - som alternativ - kan blive sendt af sted med bus.
- Danskerne har vænnet sig til fly. Det holder ikke for vores vedkommende at sende folk på ferie med bus, siger Stig Elling.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde