En 34-årig taxachauffør fra København blev idømt et år og tre måneders fængsel for sexkrænkelser af små piger, som han kom i kontakt med på nettet.
Når han sad bag rattet i sin taxa, stod den på smalltalk med de københavnske kunder. Men når han sad bag tastaturet i sin lejlighed i nordvestkvarteret, var det en helt anden dagsorden, som den 34-årige Kim Frederiksen arbejdede efter.
I løbet af 2007 skiftevis lokkede og truede han små piger til sexkrænkelser i hans seng og ydmygelser via webcam - piger, som han mødte på børnechatsider som Arto og Forum under dække af at være en 18-årig knægt.
Det takserede Københavns Byret i dag til fængsel i et år og tre måneder - en dom, som hyrevognschaufføren foreløbig valgte at tygge på.
At han stod bag krænkelserne, herskede der dog aldrig tvivl om. Han har for længst har erkendt, at han i efteråret 2007 kørte tværs over Sjælland og hentede en 13-årig pige, som han herefter fragtede hjem i seng.
- Det var hende, der begyndte, men jeg nåede at tænke "wauw", forklarede den 34-årige i retten.
Men chaufføren gjorde den også i rollen som fotograf. I alt fem unge piger helt ned til 12-års alderen lokkede han til at klæde sig af og strippe for ham over webcam.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned