Herlev Hospital er kommet i Sundhedsstyrelsens søgelys under mistanke for ikke at følge reglerne om genoplivning.
Det er kommet frem, at genoplivning ved hjertestop på forhånd opgives for en del patienter, uden at patienterne på forhånd bliver informeret om det.
I deres journal har de fået en særlig kode, som betyder, at de ikke skal have hjertemassage eller i intensiv behandling ved hjertestop.
Reglerne kræver, at læge og patient taler om det, hvis genoplivning for eksempel ikke skal forsøges for en patient, der får hjertestop og i forvejen ikke har udsigt til at leve mere end nogle dage eller uger.
Hvis patienten ikke ønsker forsøg på genoplivning, skal det skrives i journalen.
Og reglerne er helt klare, mener tilsynschef Anne Mette Dons, sundhedsstyrelsen.
- Afståelsen af behandling kan ikke aftales uden om patienten. Patienten skal inddrages i beslutningen, siger hun.
- Man har ikke krav på en hvilken som helst behandling. Der er et lægefagligt skøn over, hvilken behandling, der tilbydes. Men man skal informeres om det.
- Og man skal skrive i journalen, hvad patienten har tilkendegivet i forbindelse med denne information, og hvordan man agerer ud fra det, siger hun.
Efter at TV2 har beskrevet, hvordan tingene foregår på lungemedicinsk afdeling på Herlev Hospital ved København, vil Sundhedsstyrelsen vil nu kontakte hospitalet.
Hvis reglerne er overtrådt, kan patienter eller pårørende klage til patientombudet, og lægen få kritik.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned