Flyselskabet Cimber Sterling lander kun lige de fly, de på nuværende tidspunkt allerede har i luften. Det ventes at ske indenfor en time, og derefter er al lufttrafik fra dem indstillet.
Det oplyser flådechef i Cimber Sterling, Søren Byrjalsen.
- Vi afvikler de flyvninger, vi har gang i nu her, og så bliver der ikke yderligere flyvninger med Cimber Sterling-fly resten af dagen, siger han.
Årsagen til aflysningerne er den store sky med vulkanaske fra den islandske vulkan Eyjafjallajökuld, der i øjeblikket kommer ind over Danmark.
Også SAS har aflyst adskillige afgange allerede, og flere vil komme i takt med at dagen skrider frem, samt når Københavns Lufthavn lukker klokken 17.
- Det betyder, at vi gradvist i løbet af eftermiddagen kommer til at aflyse alle vores afgange, og når luftrummet lukker helt, kan vi jo ikke flyve mere, siger Flemming Jensen, der er chef for pilot og kabinepersonale i SAS.
De aflysninger, SAS har måtte gennemføre allerede, er grundet, at luftrummet over Nordnorge, Göteborg og England blev lukket tidligere torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker