Udsigten til ikke at få én krone mere i lønposen får 600 Carlsberg-ansatte til at gå hjem fredag kort før middag.
Og det kan faktisk ende med, at 1100 medarbejdere hos Carlsberg i Danmark går hjem, inden dagen er forbi. Det vurderer kommunikationsdirektør Jens Bekke.
- Nu arbejder vi jo i treholdsskift, så det kan ende med mellem 1000 og 1100 i løbet af i dag. Lige nu er 300 i Høje Taastrup gået hjem og 300 i Fredericia, siger Jens Bekke.
Medarbejderne er gået hjem efter ledelsens udspil til de årlige lønforhandlingerne. Her er der lagt op til en nulløsning, hvor medarbejderne ikke får nogen lønforhøjelse. Det skyldes ifølge informationschefen, at der bliver drukket alt for få øl i Danmark.
- Det danske ølmarked faldt med otte procent sidste år. Det er meget mere, end vi ellers har set. Derfor fik gik ledelsen også med til en nulløsning sidste år, siger Jens Bekke.
Der bliver trods arbejdsnedlæggelsen stadig kørt øl ud i Aalborg, Århus og på Bornholm i løbet af fredagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde