For første gang kommer Danmark helt til tops ved den internationale cirkusfestival i Monaco, når den såkaldte guldklovn uddeles tirsdag.
Det er Casselly-Berdino-familien fra Cirkus Arena, der modtager hæderen for et nummer, der indeholder fire afrikanske elefanter på et springbræt, fire fuldblodsheste samt René Casselly Jr, der laver en tredobbelt salto fra elefant til elefant.
- Spørg lige, om jeg blev glad? Jeg har jo set, hvordan familien har knoklet for den guldklovn, siger Benny Berdino, direktør i Cirkus Arena i en pressemeddelelse.
Det artistiske cirkusnummer udløser ikke alene guldklovnen - men også Publikumsprisen 2012 og fire andre specialpriser.
Nummeret er udviklet over de seneste år, og vi skal tilbage til 2008, for at finde den egentlige grund til, at Casselly-Berdino-familien står med guldklovnen i 2012.
Dengang blev familien også nomineret, men måtte nøjes med sølvklovnen.
- Jeg går efter guldet, sagde familiefaderen René Casselly dengang
Det er den 36. internationale cirkusfestival i Monte Carlo, der er cirkusbranchens svar på Oscar-uddelingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet