Cirkusdirektør Søren Arli fra det lille turnerende Cirkus Arli er død, 75 år.
Han døde onsdag eftermiddag efter et hjertestop i sit hjem i København, oplyser hans søn Martin Arli.
Søren Arli døde netop som Cirkus Arli har fejret 40 års jubilæum, men Cirkus Arli fortsætter, og den nye sæson gennemføres trods dødsfaldet med premiere i Hedehusene den 2. april.
Cirkusdirektøren var oprindelig uddannet maler, men det arbejde blev han træt af. Sammen med sin hustru skabte han et komisk jonglørnummer, og de optrådte i bl.a. Cirkus Arena, inden de i 1971 startede deres eget cirkus.
Cirkus Arli turnerer alene på Sjælland, og omkring 115 byer får besøg i løbet af en sæson. Efter Søren Arlis død overtager hustruen Lotte Arli direktørposten i Cirkus Arli med sit intime telt med plads til 220.
Med Søren Arlis død har danske cirkusser mistet to direktører inden for kun godt et år. Sent i 2009 døde cirkusdirektør Haddy Enoch fra Cirkus Dannebrog.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde