Claus von Bülow blev 92 - mordsag prægede hans liv
Claus von Bülow giftede sig med en amerikansk milliardarving og levede et langt liv i det internationale jetset. (Arkivfoto). Foto: Åge Sørensen/Ritzau Scanpix
Åge Sørensen/Ritzau Scanpix
Claus von Bülow blev idømt 30 års fængsel for forsøg på at dræbe sin kone. Senere blev han pure frifundet.
Den tidligere danske forretningsmand Claus von Bülow er død, 92 år.
Det oplyser hans svigersøn til New York Times.
Von Bülow blev verdenskendt, da han i 1980'erne var gennem et langvarigt retsopgør om drabet på sin kone.
Claus von Bülow blev født 11. august 1926 i København. Han døde lørdag i sit hjem i London, skriver New York Times.
Han kom på kostskole i Schweiz, blev student fra Herlufsholm og læste jura på det britiske universitet Cambridge.
Det førte til et job som sagfører og finansrådgiver i London.
I 1966 mødte han Martha "Sunny" Crawford, en amerikansk milliardærarving.
De giftede sig og flyttede til USA.
Efter 14 års fægteskab blev Sunny fundet bevidstløs på badeværelset i familiens palæ på Rhode Island i New York.
Hun lå i koma, og Claus von Bülow blev to år senere anklaget for at have forsøgt at dræbe sin kone med en overdosis insulin.
Selv om insulineksperter forud for retssagen erklærede, at der ikke var spor af insulin i kvindens krop, blev Claus von Bülow kendt skyldig i anklagen og i 1982 idømt 30 års fængsel.
Han appellerede sagen og var på fri fod mod en kaution på en million dollar, og i 1985 blev han frifundet.
Von Bülow-sagen blev en af de mest mediedækkede retssager i 80erne.
I 1990 blev sagen filmatiseret i filmen "Frikendt". Her spillede skuespilleren Jeremy Irons hovedrollen som Claus von Bülow.
En præstation, der indbragte ham en Oscar.
Skuespillerinden Glenn Close spillede rollen som Sunny.
Hustruen døde i 2008 efter 28 år i koma.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned