Forsuring af verdenshavene kan få store konsekvenser for havmiljøet. Ny forskning viser, at kokkolitter, som er en vigtig del af havmiljøet, bliver opløst når havvand forsures.
Og det får direkte konsekvens for algerne i havene. Kokkolitterne er meget små calcitskjold - en form for kalkskjold - der indkapsler og beskytter en række algearter.
Og algerne spiller en vigtig rolle i den globale carbon oxygen cyklus og dermed i vores økosystem.
Det er lektor Tue Hassenkam og kolleger ved Nano-Science Center på Københavns Universitet som de første har målt, hvordan enkelte kokkolitter reagerer på vand med forskellige surhedsgrader.
Havvand ændrer sig på grund af udledningen af drivhusgasser, og derfor er det interessant for forskerne at undersøge, hvordan kokkolitterne reagerer på forskellige typer af vand.
- Vi ved, at verdenshavene forsures på grund af vores udslip af CO2, og derfor er det interessant for os at finde ud af, hvordan kokkolitterne reagerer på det, siger Tue Hassenkam.
- Beskyttelsen af det organiske stof er tabt, når pH sænkes en anelse. Det viser sig, at skallen falder helt fra hinanden, når vi laver forsøgene i vand med den pH-værdi, som mange forskere mener, vil være i verdenshavene i år 2100, siger han.
Professor i biologisk oceanografi Kathrine Richardson håber, at de nye forskningsresultater kan være med til at rette offentlighedens fokus på problemstillingen.
- Disse resultater understreger, at forsuring af havene er et seriøst problem, siger professor og prodekan Katherine Richardson fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker